Der skal altid en vis mængde lys til for at danne et billede. Får billedet for lidt lys, bliver det for mørkt – får det for meget lys, bliver det næsten helt hvidt.
Forestil dig, at kameraet er en lystæt kasse, og der skal lukkes præcist 1 kubikmeter lys ind gennem objektivet for at det passer. Kommer lyset ind gennem et stort hul, tager det måske kun 1/1000 sekund at få nok lys ind i kameraet. Er hullet meget mindre, tager det fx 1/100 sekund.
Størrelsen af hullet, lyset kommer ind igennem, kaldes blænden, og den er også afgørende for dybden i billedet. Et såkaldt “hurtigt” objektiv med stor blændeåbning kan fx sættes til blænde 1.8, mens et “langomt” objektiv på fx 5.6 ikke kan sættes til så stor en åbning.
Går vi nu indenfor, hvor der er meget mindre lys, vil det ”hurtige” objektiv kunne tage billedet på 1/100 sekund, mens det ”langsomme” objektiv nu skal bruge 1/10 sekund. Så bliver det virkelig kritisk – ikke bare med at fastholde bevægelsen, men også med at holde kameraet stille, så billedet ikke bliver rystet.
Hvis motivet er et barn på en vandrutsjebane, vil bevægelsen være fuldstændig frosset på 1/1000 sekund, mens man vil kunne se bevægelse i billedet taget på 1/100 sekund. Nedenfor er vist Anton, der gynger, fotograferet på 1/80 sekund:
På grund af lukkertiden er han en smule sløret – men omvendt giver det også noget dynamik og liv i billedet, og man kan næsten høre ham grine. Det næste billede – taget et par år senere – er taget på 1/1.000 sekund, og her er bevægelsen “frosset” fuldstændig.
Har man et langsomt objektiv, kan man også vælge at sætte blitz på for at kunne holde en høj lukkertid, men hvis det er den indbyggede blitz i kameraet, bliver det sjældent kønt. Det er oftest bedre at skrue op for kameraets lysfølsomhed (ISO-værdi). Så skal der kun bruges 1/2, 1/4 eller 1/8 mængde lys til at danne billedet – og så kan der bruges en kortere lukkertid. Mere om dette i afsnittet om lysfølsomhed.