Øverst i denne artikel er vist fire kameraer, jeg selv har fotograferet med. De er vist i fast målestok, så størrelsen kan sammenlignes direkte. Jeg har ikke overraskende efterfølgende valgt at sælge det store af dem – det var simpelthen for besværligt at slæbe rundt på, og det gav ikke bedre billeder end det mellemste.
Der er grundlæggende fire typer af ”rigtige” kameraer:
Lommekamera
Den mindste kameramodel, der netop kan være i en lomme eller en lille bæltetaske/dametaske. De billigste af disse kameraer er næsten forsvundet fra markedet, fordi de ikke giver synligt bedre resultater end mobilen. Fra mellemklassen og op – dvs til priser fra ca. 1.500 kroner og op – kan man få rigtigt gode resultater.
Anbefalet, fordi:
- Det er til at bære rundt på, uden at man tænker over det
- Zoom-objektivet giver muligheden for ”rigtige” portrætter, hvor man undgår de store næser, der kommer af at stikke mobilen op i ansigtet på personen, og hvor man – i en vis grad – kan få en uskarp baggrund
- Det er muligt at zoome ind på motiver, der langt væk, uden at det går ud over billedkvaliteten (en mobiltelefon ”zoomer” ved at forstørre midten af billedet op, og det gør billedet mere uskarpt og grynet
Gå efter:
- Et objektiv, der lukker meget lys ind (fx blænde 2.0-2.8 i modsætning til fx blænde 4.0-6.7). Dels er det meget bedre til at fotografere i svagt lys, dels kan man gøre baggrunden mere uskarp til fx portrætter
- En ikke alt for kraftig zoom – selv 10x er mere and rigeligt, og det koster på både billedkvalitet, lysstyrke og fysisk størrelse at gå efter mere
Superzoom
Et kamera med fast indbygget objektiv, der kan zoome utroligt langt ind. Typisk er der tale om 40, 60, eller endda 80 gange forstørrelse. Det ”lange” objektiv gør kameraet større – ofte samme størrelse som et systemkamera eller spejlrefleks. Derudover ”sluger” et langt objektiv en masse lys. Det betyder reelt, at man skal have kameraet på et stort, solidt stativ, hvis der skal zoomes helt ind uden at billedet bliver rystet. Og billedkvaliteten bliver alligevel aldrig helt i top.
Hertil kommer, at det i praksis er sjældent, der er et reelt behov for at zoome så ekstremt langt ind – selv blandt professionelle pressefotografer, der skal kunne dække enhver situation i hverdagen, er der ingen, der anvender så lange objektiver.
Konklusion: Ikke anbefalet
Systemkamera
Et systemkamera er populært sagt ”et spejlreflekskamera uden spejl”. Ved at fjerne spejlet kan man opnå to store fordele:
- Kameraet bliver langt mindre (sammenlign fx i toppen af denne artikel, hvor systemkameraet er næsten samme størrelse som lommekameraet set forfra). Objektiverne bliver også mindre
- I stedet for en ”optisk søger”, hvor man ser ud igennem objektivet, ser man på en skærm (enten bag på kameraet eller ved at holde kameraet op til øjet), dvs man kan se, om billedet er rigtigt belyst, om farverne er i orden, osv. – INDEN man tager det
Samtidig har man – som med spejlreflekskameraet – alverdens kreative muligheder med forskellige objektiver: Fiskeøje, supervidvinkel, super-lysstærke objektiver, specialobjektiver til portrætter, osv., og der kan arbejdes kreativt med ekstra blitz. Sidst, men ikke mindst, er systemkameraerne generelt meget hurtige – en klar fordel for børnefamilien :-)
Anbefalet, fordi:
- Maksimal billedkvalitet i en størrelse, der stadig er til at bære rundt på
- Masser af kreative muligheder, fordi der er tale om et ”system”
Gå efter:
- Helst en model med søger, så man kan holde kameraet op til øjet. Det giver et mere stabilt greb om kameraet og gør det nemmere at fotografere i sollys, da man ikke får reflekser i skærmen
- Et system med et stort udvalg af objektivet til rimelige priser. Jeg anbefaler som regel ”M43” systemet fra Olympus/Panasonic, men Nikon, Fuji og Sony har også udmærkede systemer uden spejl
- Sidste års model af kamera – der er ofte rigtigt meget at spare
Spejlrefleks
Den klassiske løsning, hvis man vil have god billedkvalitet. Ulempen er, at det fylder væsentligt mere end de ”spejlfrie” systemkameraer, og billedkvaliteten er den samme. Jeg kender personligt mange børnefamilier, der har købt et spejlreflekskamera, som de aldrig bruger, fordi det er for besværligt at tage med rundt. I dag er det reelt kun Canon, Nikon og Pentax, der fremstiller spejlreflekskameraer, og der er efter manges vurdering kun tale om tid, før systemkameraerne har taget helt over.
Nedenfor er vist tre populære kameraer fra Canon, Olympus og Nikon i fast målestok. Det fremgår tydeligt, hvilke to, der er størrelsesmæssigt udfordret ved at have et indbygget spejl.
Billedet ovenfor er i øvrigt “klippet” fra hjemmesiden www.camerasize.com, der er et rigtigt godt værktøj til at sammenligne størrelsen på kameraer.
Konklusion: Ikke anbefalet til familiefotografen