Et af de vigtigste kreative elementer i billeder er dybdeskarpheden, der er et udtryk for, hvor meget af forgrunden og baggrunden i billedet, der er skarpt. Her er et spontant portræt af Asta, hvor jeg har gået efter en meget lille dybdeskarphed:
Ved portrætter vil man netop typisk forsøge at tiltrække opmærksomheden på personen ved at gøre baggrunden uskarp.
Desværre er den skala, man indstiller blænden efter, opfundet af en fransk videnskabsmand, så den er ikke specielt logisk.
Huskereglen er, at vælger man et lille blændetal, får man en lille dybdeskarphed. Det hjælper også at benytte et lidt længere objektiv, fx ~50mm eller mere, hvis man ønsker at opnå lille dybdeskarphed. På billedet fra stranden har jeg netop benyttet et ~50mm objektiv og indstillet det på blænde 2.0.
Ved situationsbilleder eller landskaber er det mere normen at ville have hele motivet skarpt. Her har jeg brugt blænde 5.6 og et vidvinkelobjektiv (~28 mm), der også hjælper til at få både forgrund og baggrund skarp.
Det er altså ikke kun blændetallet, der bestemmer dybdeskarpheden. Og er billedsensoren lille – typisk for lommekameraer og mobiler – vil man opleve, at det er meget svært at gøre baggrunden uskarp i det hele taget, fordi objektivets reelle brændvidde er meget kort (hvis fx 8 mm giver ~50mm). For de fleste kompaktkameraer har blændeindstillingen altså meget lille indflydelse på dybdeskarpheden, og for mobilkameraer gælder generelt, at det hele bliver skarpt.